Havneydelser

port
Komplet on & offshore serviceudbyder

Jutlandia Terminal A/S, som er et søsterselskab til J. Lauritzen’s Eftf., er centralt beliggende på Esbjerg havn og deler her hovedkontor med Lauritzen.

Jutlandia fungerer som komplet offshore- og onshore serviceudbyder og tilbyder blandt flere følgende aktiviteter:

Offshore base, stevedoring, godshåndtering, opbevaring, containerdepot, containertransport, håndtering og opbevaring af vindmøller, kemikalier og tanke.

I januar 2017 åbnede Jutlandia endvidere kontor i Århus, hvor der primært varetages stevedore- og terminalydelser.

Agentur

Som havneagenter deltager Jutlandia Terminal i alle operationer, og sørger for at der bliver taget hensyn til hver enkelte kundes individuelle behov. Ingen opgave er for stort eller for lille for Jutlandia og alle opgaver udføres med samme høje kvalitet og service.

Agenturet tilbyder 24/7 service, hvilket betyder at de altid er parate til at tage imod enhver opgave. 

Stevedoring

Jutlandia Terminal har mere end 30 års erfaring med stevedoring på Esbjerg havn. Det gør virksomheden meget kompetent til at udføre bl.a. lastninger, losninger, sikring og surring af gods mv. hvor der ikke kun stræbes efter at opnå men overgå kundens forventning.

Stevedoreafdelingen er i konstant vækst, og der stilles store krav til de professionelle stevedoreformænd. Jutlandia går ikke på kompromis med kvalitet og sikkerhed og alt hvad der foretages, bliver nøje planlagt og overvåget af formændene.

Terminal

Jutlandia Terminal tilbyder alle former for terminalydelser i forbindelse med skibsanløb, laste- og losseoperationer samt opbevaring af gods. Heriblandt:

  • Div. projektløft med stackere
  • Kemihåndtering
  • Kørsel med hydraulisk trailer
  • Pakkeopgaver til offshore branchen
  • Håndtering af projektudstyr

Kemi

Baseret på den omfattende erfaring har Jutlandia opbygget standardprocedurer for håndtering af offshore kemikalier. Dette giver kunder en garanti for professionel håndtering med sikkerhed som højeste prioritet.

Jutlandia har tilladelse til at håndtere alle typer kemikalier, og omkring 95 procent af alle produktionskemikalier i den danske oliesektor håndteres herfra.

Vindlogistik

Jutlandia håndterer alle typer møller og komponenter. Dette gør dem yderst erfarne indenfor havnelogistik for vindindustrien, og de har arbejdet på næsten alle større vindprojekter i Esbjerg.

Jutlandia er for vindindustrien perfekt beliggende på både Esbjerg- og Århus Havn.

På Esbjerg Havn er vi placeret ved siden af projektområderne, hvor turbinerne bliver klargjort til offshore installationer. Århus Havn ligger godt placeret for afskibninger af vindmøller til Norden. Dette bl.a. gør Jutlandia til en ideel partner og leverandør.